Her kommer så lidt om mig.
Den korte version:

I 1946 forsøgte mine forældre for sidste gang at komme til enighed.Det eneste der kom ud af det, var mig, der blev født i Norge i 1947.
Jeg blev 3 måneder gammel overladt til en søster til min mor. Denne moster passede i forvejen min ældre bror. Mine bedsteforældre og en onkel, boede i samme hus, og de havde stort set hver sin mening om hvordan børn skulle opdrages. Med jævne mellemrum kom de 3 andre tanter og gav deres mening om børneopdragelse.
Måske er det derfor jeg i dag er ret god til at tilpasse mig alle de forskellige mennesker jeg møder. Hvem ved...
Den første store diskussion gik på hvad jeg skulle hedde. De kunne ikke blive enige, så jeg fik et navn fra hver. Så var det efternavnet. Mine forældre var skilte, så min bedstefar mente jeg skulle have hans navn, og sådan blev det.

Mit humør er godt, ironisk og sort.
Jeg er vild med computere, og biler der starter når de skal.
Jeg har 2 børn og 3 børnebørn, et oldebarn og en kat.

Den lidt længere version:

Jeg startede i 1965 som ganske ung pige på et plejehjem i Gentofte, og det var vel der, min interesse for faget blev vagt.Mit ansvars område var 5 ældre mennesker. Man gik ikke så meget op i hvad de fejlede eller ikke fejlede på den tid. De skulle passes skulle de, og passet blev de fra 7 morgen til 7 aften. Så kom nattevagten og tog over. Senere er jeg blevet klar over, at jeg dengang stiftede bekendtskab med Afasi, apopleksi, sklerose og forskellige grader af demens.En tid var jeg på det gamle Nørre hospital. Otte-sengs stuer og morgenplejen foregik uden handsker…..
Jeg blev husmoderafløser (akut, tidsbegrænset hjælp) og hjemmehjælper, der var den blivende hjælp. Man havde tid dengang. Man gjorde rigtig rent og købte ind, og lavede mad i hjemmene dengang. Der kunne f.eks blive bevilliget 2*3 timer om ugen.
På et tidspunkt fik jeg lyst til at møde mennesker på en anden måde, og blev buschauffør i København. Det blev til nogle herlige år i HT.Da jeg vendte tilbage til plejen, blev jeg social og sundhedshjælper. En hel del kurser er det da også blevet til. Man kan aldrig lære nok. Psykologi har min store interesse. NLP har hjulpet mig til at forstå mig selv og de mennesker jeg kommer i kontakt med, meget bedre.
I nogle år har jeg været fast nattevagt. Det er et travlt, og til tider meget travlt job, men utrolig spændende og givende. Jeg har haft med mennesker at gøre hele mit liv, og kunne ikke tænke mig noget andet. men - -

Det er da lidt tankevækkende at det netop er indenfor sundhedsvæsnet der er så mange der bliver syge.